Slip af med smerter i hænder og håndled – Kropsterapi mod karpaltunnelsyndrom

Karpaltunnelsyndrom (CTS) er en udbredt lidelse, der skyldes tryk på nervus medianus – en af de store nerver i armen – når den passerer gennem håndleddets karpaltunnel. Tilstanden kan være yderst smertefuld og invaliderende, især når den bliver kronisk. Mange oplever natlige smerter, snurren, sovende fingre og nedsat styrke i hånden – symptomer der både kan påvirke nattesøvn, arbejdsevne og livskvalitet.

Hvad er karpaltunnelsyndrom?

Karpaltunnelsyndrom opstår, når trykket i karpaltunnelen øges – oftest på grund af inflammation, hævelse i bindevæv og overbelastning af senerne, især flexorsenerne, som løber sammen med nerven. Det kan ske ved gentagne bevægelser, langvarigt arbejde ved computer, brug af mus eller værktøj – eller ved sport og træning, hvor håndled og underarme belastes ensidigt over tid.

Klinisk beskrives lidelsen som en kompression neuropati, hvor den mekaniske belastning på nerven medfører sensoriske forstyrrelser og motoriske svækkelser. Over tid kan det føre til muskelatrofi (især i tommelfingerens muskulatur) og varige nerveskader, hvis det ikke behandles.

Læs mere om karpaltunnelsyndrom her:

Hvordan føles karpaltunnelsyndrom?

Symptomerne viser sig typisk som:

  • Snurren og sovende fornemmelse i tommel, pege- og langefinger
  • Smerter, især om natten, der kan trække op i underarm og skulder
  • Svækket greb og finmotorik
  • Følelse af hævelse uden synlig hævelse
  • Nedsat funktion i hånd og håndled

Det kan føles som en konstant irritation eller som skarpe jag, og for mange bliver det en belastning både fysisk og psykisk. Smerter om natten kan medføre søvnproblemer, træthed og nedsat koncentration, og det kan være frustrerende ikke at kunne udføre simple dagligdags opgaver – som at skrive, løfte, lave mad eller dyrke sin sport.

Årsager – og hvorfor det ikke altid starter i hånden

Selvom karpaltunnelsyndrom opleves i håndled og fingre, kan årsagerne stamme fra spændinger og sammentrækninger andre steder i kroppen. Skulder, nakke, brystkasse, arme og endda bækken og ryg kan indgå i en biomekanisk ubalance, hvor kompensationer i kroppen belaster hænder og håndled over tid.

Kroppen hænger sammen i myofascielle kæder – bindevævsstrukturer der spænder over store områder – og når spændinger eller uhensigtsmæssige bevægemønstre opstår ét sted, påvirkes resten af systemet.

Hvordan hjælper kropsterapi?

Kropsterapeutisk behandling arbejder både lokalt og helhedsorienteret. Behandlingen fokuserer på at:

  • Lindre inflammation og frigøre spændinger i og omkring karpaltunnelen
  • Øge blodcirkulation og lymfedrænage
  • Forlænge og blødgøre bindevæv (fascia), så trykket mindskes
  • Afspænde skuldre, nakke og bryst, så armens position aflaster håndleddet
  • Genetablere sunde bevægemønstre og forbedre kropsholdning

Samtidig arbejder vi med åndedrættet, som er en nøgle til at regulere nervesystemet og afspænde dybe muskelgrupper. Et frit og roligt åndedræt skaber balance i kroppen og fremmer kroppens egen evne til heling.

Træning, genoptræning og forebyggelse

Som en del af behandlingsforløbet får du individuelle øvelser og træningsprogrammer, du kan bruge derhjemme. Øvelserne er designet til at styrke svage muskler, løsne spændte strukturer og forbedre mobilitet og stabilitet i hele overekstremiteten.

Kropsterapi er ikke kun behandling – det er også genoptræning og forebyggelse. Både til dig, der er ramt af smerter, og til sportsudøvere og elitesportsfolk, som vil styrke kroppen og mindske risikoen for skader.

Psykisk påvirkning og vejen tilbage

Når man ikke længere kan bruge sine hænder frit, påvirker det identitet, humør og livsglæde. Det kan føre til frustration, tristhed og følelsen af magtesløshed. Mange mister energi, undgår sociale aktiviteter eller oplever at arbejdslivet bliver belastet.

Derfor arbejder vi også med at genskabe kontakten til kroppens ressourcer og skabe et stærkere fundament – fysisk og mentalt – så du gradvist genvinder både funktion, fleksibilitet og tillid til din krop.

Book en tid og mærk forskellen

Du kan altid booke en tid og komme til en første behandling – og mærke om kropsterapi er vejen for dig. Behandlingen tilpasses dig og dine behov, og der er fokus på tryghed, ro og resultater.

Book tid til behandling i København

Behandlingen foregår på Bernhard Bangs Allé 25, 2000  Frederiksberg 2. sal. 

Morten